
Søg tilskud
Få støtte til udvikling, vækst og nye idéer
Hos Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd hjælper vi dig med at finde det tilskud, der passer bedst til din virksomheds behov. Vi vejleder dig i, hvor du kan søge, og hvordan du bedst kommer i gang med ansøgningsprocessen.
Der findes mange forskellige puljer, hvor du kan få støtte til f.eks. digitalisering, bæredygtighed, grøn omstilling, internationalisering, innovation og nye forretningsmodeller. I boksene herunder finder du nogle af de mest relevante programmer og støtteordninger for virksomheder og iværksættere.
Vores konsulenter har mange års erfaring med at hjælpe lokale virksomheder med at få støtte til deres projekter – og vi står klar til også at hjælpe dig.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil vide mere om dine muligheder.
I denne video kan du møde en lokal virksomhed, som gennem sparring med vores erhvervskonsulenter fandt frem til de rette tilskud. De fortæller, hvordan vejledningen gjorde det lettere at søge – og hvordan støtten gav dem mulighed for at udvikle deres forretning.
SE MULIGHEDER FOR STØTTEORDNINGER OG TILSKUD HER

SMV:Digital
Digitalisering & IT
Digital markedsføring, CRM-systemer, økonomisystemer, dataanalyse, kunstig intelligens eller automatisering med robotter.

SMV:Grøn
Bæredygtighed
Energibesparende løsninger, klimavenlige teknologier, cirkulær økonomi og bæredygtige investeringer.

SMV:Eksport
Gå internationalt
Indtag nye markeder med 50 % i tilskud til en ekspert og få op til 150.000 kr. til en rådgiver – fx til hjælp ifm. markeds- og segmenteringsanalyser, certificeringer eller registreringer.

Energistyrelsen
Grøn omstilling
Her gælder det vedvarende energi, renoveringer af bygninger, udbygning af fjernvarme og ny teknologi samt forskning på energiområdet.

Innovationsfonden
Søg investering
Her kan både iværksættere, virksomheder og forskere søge støtte til projekter, der skaber innovation, vækst og grøn omstilling.

Industriens Fond
Skab vækst
Industriens Fond støtter projekter, der styrker danske virksomheders konkurrenceevne – fx inden for bæredygtig produktion, cybersikkerhed, ny teknologi og internationalisering.

Innovationsfonden
Innobooster
Innobooster er Innovationsfondens program, der hjælper iværksættere og SMV’er med at udvikle nye produkter, services eller forretningsmodeller.
Ring til Bjarne

Ring til Gitte
